Billederne er fra en af Italiens utallige julekrybber - en fast religiøs tradition i Italien.
Både på pladser, i gader og stræder samt i de private hjem.
Italienerne juler dog ikke helt så meget i december, som vi gør i DK. Alligevel pyntes deres oliventræer, gader og butikker fint med lys og andre festligheder. Der er ikke det samme gaveræs. Flere steder er det en nyere ting at der gives julegaver. Der danses heller ikke om juletræ i den forstand som vi kender det.
Julen fejres i øvrigt også først d. 25 dec. fra midnat hvor Jesus eftersigende blev født. Mange samles til julemesse i de lokale kirker. Flere steder nydes dagene op til jul med de obligatoriske julekager som er vældig populære og dertil drikkes den boblende Spumante, en sød moscato eller en god recioto.
Det var hos bageren på Via Porta Borsari i Verona at den berømte julekage "PANDORO"
(Gyldent brød) blev opfundet ! Den er gylden i farven, tør men luftig.
Milano´s svar på denne julekage er den lige så populære "Panettone" som minder mere om en sandkage med rosiner og kandiseret frugt.
En undersøgelse i 2009 viste at der dette år blev produceret 170 millioner ! Pandoro og Panettone-kager.
Det må man sige er noget af en kageindustri !
Du får meget mere italiensk jul herfra i løbet af december - Á presto....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar