Sidevisninger i alt

søndag den 30. oktober 2011

Hvor ligger butikkerne ?


VIA MAZZINI er Verona´s mest kendte shoppe-strøg. 
Fra Piazza Bra´snoer Via Mazzini sig ned igennem hjerte af byen og ramme den gamle markedsplads Piazza delle Erbe forenden. 
Via Mazzini er klart Verona´s mest luksuriøse forretningsgade og her finder man butikker som Louis Vuitton, Sisley, Coccinelle, Benetton, Furla, Mandarina Duck, Gucci, Cartier, Sephora mfl.
Det er dog også den gade alle turister med det samme finder, så det kan derfor være en smule kaotisk i sommerperioden. Vær ikke bange for at ta´en afstikker ned gennem de små sidegader. Der ligger en masse lækre og specielle butikker men på mere skjulte adresser.. 

Tjek butikkernes åbningstider !! 
Mandag har de fleste butikker lukket. Nogle åbner dog op om eftermiddagen og har åbent om aftenen. Søndag er butikkerne for det meste åbne. Men det kan skifte i sommerperioden. Og så er der SIESTA som holdes af de fleste året rundt 
(mellem kl 13 og 16 ca.)

Via Porta Borsari

Personligt synes jeg Via Porta Borsari er mere interessant end Via Mazzini. 
Udover butikker som Dolce Gabbana, Patricia Pepe og Folli Folie ligger der et hav af butikker med mindre kendte italienske mærker. Her er også små outlets hvor man kan gøre gode fund.
Min ynglingsbutik er Carlo Bottega der forhandler mærker som American Vintage, Northland, Alberta Ferretti og Elisbetta Franchi. 
Jeg kan bruge flere timer på at krydse gaden og gå fra butik til butik og man kan roligt og med god samvittighed placere manden på en af gadens små vinbarer mens der shoppes igennem ! Og husk de små sidegader... 
Forenden af Via Porta Borsari bliver gaden gennem en gammel byport til Corso Cavour. Her ligger butikkerne dog mere spredte - men fortsæt endelig helt ned til Castel Vecchio, for der er flere spændende butikker end man lige tror. Også sidegaderne derfra mod Piazza Bra´er værd at kigge på.

Interieur på Via Pellicciai

En anden gade jeg altid besøger er den lille Via Pellicciai. 
Jeg elsker at shoppe sko i Il Laccio eller hos Novitá. 

På Via Capello ligger blandt andet Emporio Armani, 
Intimissimi, Goldenpoint, Douglas  mfl. 
Gaden ender ved varehuset Coin der i underetagen forhandler kosmetik, lædervarer og undertøj, på 1-2 sal mode og børnetøj og øverst oppe boligudstyr. 
Mest af alt er gaden kendt for Julie´s balkon ! 

Corso Santa Anastasia.
Her finder du en del butikker med pænere antik.
Nogle enkelte men spændende modeforretninger ("Hotel" med herretøj) 
og butikker med typisk italiensk boligudstyr. 

Corso Santa Anastasia


Er du til Boheme så gå ikke glip af Scarabocchio ved Ponte Pietra 
Et spændende miks af nyt og gammelt. 








En duft af italien. . .



Rundt omkring i Veronas smalle gader finder man flere forskellige små parfumerier.
Nogle steder kan du selv sammensætte duftnoter til din helt egen parfume.

Besøg det lille yndige og gamle parfumeri
" PROFUMERIA CARLOTTA" på Via Potici.
Her kan du, fra gulv til loft, finde eksklusive parfumer og duftlys fra mærkerne ;
Creed, Floris, Aésop, Tosca, Amouage, Bakel, Diptyque mfl.


                                                                                  

Et sandt shoppe-paradis !!


Verona er et sandt shoppe-paradis for modeelskere ! 
Man kan finde alt.
 Luksuriøse italienske og udenlandske designforretninger, parfumerier, second hand, street & sportswear, undertøj, solbriller, antikviteter og boliginterieur, tasker, bælter og ikke mindst SKO SKO SKO. 
Se bla. www.dadacalzature.it og www.illaccio.it



Ankomst Verona ;


Det er nemt at finde rundt i Verona omend man ankommer med tog, bus eller i egen bil. 
Der er flere parkeringsmuligheder helt inde ved bykernen. Der findes blandt andet flere underjordiske parkeringshuse i den centrale bydel, så ta´bilen med så langt ind mod centrum som du kan.
 Tag evt. udgangspunkt ved eller tæt på Piazza Bra hvor ARENAén ligger og køb et bykort ved den første tobaksforretning du møder. Dan dig et overblik over byen og gå - gå - gå !! 

Italiensk morgenmad ;

                              ... bestående af kaffe og kage !

lørdag den 29. oktober 2011

Verona by Night..


Kære læsere. Der kommer meget mere om Verona (og Italien) snart..... 

tirsdag den 25. oktober 2011

                            Macondo, Verona. Foto ; Astrid Fauerby

mandag den 24. oktober 2011

VERONA, Romeo og Julie´s by ;

Besøger du Gardasøen er Verona et oplagt udflugtsmål !
Jeg vil næsten mene at hvis du opholder dig mere end to dage ved søen er det er must at besøge Verona, der kun ligger ca. 25 km derfra.
Er du vild med Rom, vil du forelske dig i Verona . Verona er på mange måder en miniature udgave af den italienske hovedstad. Hvor Rom har Colosseum har Verona sin Arena. Hvor Rom har floden Tiberen er Verona omringet af Adige. Begge byer har en Corso, et Forum Romanum, smukke pladser og hyggelige torve med fontæner. Parker, gamle kirker og historiske bygninger. Lækre restauranter og luksuriøse forretningsgader.

Man kan godt forstå at det netop var her, i Verona, at Shakespeare´s Romeo og Julie forelskede sig, for byen bærer rundt på en romantisk stemning der er helt ubeskrivelige.
En by hvor fortid og nutid smelter sammen og gør tiden abstrakt. Verona er smuk, historisk og helt unik !
Byen rummer et væld af monumenter og gamle bygningsværker. Maleriske huse står side om side som kulisser i et gammelt romersk teater. Hele det historiske centrum er omringet af en gamle bymur, hvor flere enorme byporte åbner op til den lille storby, der udover skønne seværdigheder byder på et moderne liv i de små smalle gader.

Fortsættelse følger !

Vidunderlige Verona ;

Der er mere i vente . . . . . 



Fotos ; Astrid Fauerby

fredag den 21. oktober 2011

Bruschetta al pomodoro ;


Rist et godt stykke brød i ovnen. Gnid det med olivenolie og hvidløg. Skær solmodne tomater i små tern og vend dem i en skål med hvidløg og lidt basilikum. Hæld en smule olie henover og stil på køl. Når brødet er færdigt lægges tomaterne på. Groft salt og peber. Prego !

Foto ; Astrid Fauerby

Livet ved Gardasøen ;

Gardasøen er omringet af en skøn og storstået natur. Flora og fauna i alverdens farver.
Man kan sidde og kigge udover søen i timevis, omend det så er fra strandkanten eller fra en bjergskråning højere oppe.
Området er kendt for sit milde subtropiske klima, sit smukke lys og sine klare farver.
Bjerge og rå klipper i nord. Citronplantager mod vest, vinmarker og frugtplantager i syd og olivenlunde og vinmarker mod øst.
Vegetationen er rig og varieret. Det er ikke uden grund at området kaldes for Italiens spisekammer !

Små, charmerende og historiske byer ligger side om side som små funklende perler på en snor. Standvejen forener byerne hele vejen rundt. Ligeledes gør de forskellige bådruter det nemt at krydse søen og besøge byerne på modsatte side.
I hver by finder man unikke ting fra fortiden sammen med nutidens moderne faciliteter. Kirker, torve, havnepromenader, smalle gader og små parker flettes sammen med hoteller og restauranter. Livet ved søen leves dog primært i sommerhalvåret fra omkring påske til midt oktober. Det er også i den periode at vejret er skønnest.
De fleste hoteller og restauranter lukker nemlig helt ned i vinterperioden. Nogle vælger dog at holde åbent i weekenderne og i juledagene, hvor mange italienere kommer til fra nær og fjern.
Jeg elsker den italienske sommer med de lange varme nætter, men holder nu også meget af at besøge området uden for sæsonen. Der er det dog mere baglandet og de større byer jeg besøger.
Jeg har en tommelfingerregel der siger at temperaturen er ca. 10 grader varmere i Italien end i Danmark hele året rundt. Det passer meget godt.

tirsdag den 18. oktober 2011

Vinhøsten er i fuld gang ...


Vinhøsten er i fuld gang ved Gardasøen !
De saftige druer i tætte klaser har fået den sidste sol. De er nu klar til at blive afklippet, forarbejdet og komme på flasker. Desværre findes der ingen specifik liste over åbne vingårde, hvor turister kan komme forbi og købe vin - men mange vinproducenter i området vil dog blive glædeligt overrasket over uventet besøg - måske særligt over besøg fra Danmark.
Deres stolthed får dem som regel til at åbne dørene til tanke og tønder og der gives sikkert en lille smagsprøve, hvis tidspunktet passer. 
Forvent dog ikke at producenterne taler andet end deres modersmål. Men med smil og armbevægelser kan man også komme langt. . .
Flere steder kan man selv medbringe en plastikdunk og få den fyldt op med en god bordvin til ingen penge. Det er dog ikke alle gårde der gør den slags. - Men man kan jo spørge. 
På "strada del vino" bag Bardolino møder man mange skilte der fra vejen peger i retning af forskellige gårde og vinsalg. De bedste vinhuse ligger dog ofte pænt skjult og er ikke altid lige til at finde. 
Vinhuset ZENI tager imod større guidede grupper og har endda et særligt vinmuseum tilknyttet.
Så forhør dig på det lokale turistkontor, hvis det skulle have interesse. 

Senere vil jeg fortælle dig historier fra gode venner og vinproducenter fra den smukke Valpolicella dal. 
Familier der har lavet vin gennem mange generationer. Jeg vil fortælle om hvilke vine der produceres rundt om Gardasøen og om hvilke forskellige typer og klasser der findes. Jeg vil komme med madopskrifter og fortælle om hvilke vine der passer bedst til de forskellige retter mm. 

A presto.


mandag den 17. oktober 2011

Aftensol over Lago di Garda . . .


Foto; Astrid Fauerby

Buon Giorno . . . .

Foto; Astrid Fauerby

I de kommende dage vil jeg fortælle lidt om livet omkring Gardasøen. Jeg vil mere detaljeret beskrive hver enkelt lille by rundt om søen, hvad der er værd at se, hvad der er af overnatningsmuligheder, tips til gode spisesteder, shopping, hvor de skønneste badestrande ligger mm. 
A presto

søndag den 16. oktober 2011

La dolce vita .......




I Italien er det meget normalt at spise små søde kager, brioche etc. til sin morgen-espresso. Den (u)vane har jeg forlængst taget til mig !

lørdag den 15. oktober 2011

Surf n´slide, Riva

Alt hvad hjertet begærer ;

Gardasøen har alt. Omend man er til total afslapning eller til aktiv sport. Mulighederne er uendelige.
Området byder først og fremmest de besøgende på en fantastisk, farverig natur og et mildt klima.
På søen er der, særligt i sommerhalvåret, et aktivt liv i form af windsurfing og anden vandsport.
Der findes flere forskellige surfskoler mod nord, hvor søen er smallest.
Paragliding, bjergbestigning, golf samt vandre- og mountainbike-ruter lokker også mange til. Tennisklubber, arrangerede fodboldskoler, hestesport - og ikke mindst skisport på bjerget Monte Baldo.
Er man til italiensk vin er Gardasøen et oplagt mål ! Besøg vingårde i det smukke Valpolicella der grænser direkte op til søens sydøstlige side eller hvidvinsdistriktet Lugana og Custoza mod syd.
Nyd vine fra lokalområdet Garda og Bardolino og besøg de mange restauranter i byerne rundt om søen.
Det italienske køkken er velsmagende og simpelt !
I efteråret finder man vinfester og flere forskellige høstmarkeder. Det ugentlige omrejsende marked rummer boder med alt fra italiensk keramik til fødevarer.
Rundt om søen er der rig mulighed for shopping. Særligt italiensk modetøj, lædervarer og sko !
Der er også flere større og mindre outlets og shoppingcentre i nærheden.
Interesserer man sig for arkæologi, kultur og historie er de fleste byer som ét stort museum.
Der er rig mulighed for wellness og spa. Både ude og inde. For børn er der tivoli og forlystelses parker, zoo og et kæmpe vandland ved søens sydøstlige del. Større byer som Verona og Venedig er oplagte udflugtsmål. I nattetimerne er der et aktivt liv på søens barer og klubber.
Er man ikke til de vilde udskejelser kan man under den italienske nattehimmel nyde måneskin og kigge på stjernebilleder fra søens smukke strandpromenade.
Men alt dette skal jeg nok beskrive mere detaljeret ved lejlighed... A´presto.

torsdag den 13. oktober 2011

Lago di Garda ;

Gardasøen eller "Lago di Garda" er Italiens største sø. Den ligger skønt for foden af de rå og smukke Dolemitter og grænser op til bløde bakker og vinmarker mod syd. Søen er opdelt mellem regionerne Veneto mod øst, Lombardiet mod vest og har Trentino mod nord. Gardasøen er et attraktivt knudepunkt i norditalien og rummer alt hvad hjertet begærer. Men det vil jeg fortælle dig meget mere om...........
Mine første erindringer om Italien står klart allerede fra jeg var omkring 4 år gammel. Vi boede og var en del af Hotel Cristina, hvor min mor arbejdede og det var et sandt Paradis ! Hotel Cristina ligger på en stejl  bjergskråning over Gardasøen og Limone by. Der var swimmingpools på flere terrasser, bananpalmer, blomster i alle farver og en isbar hvor jeg spiste is hver dag ! Store glas med kold kakaomælk og vanilieis, sugerør, paraplyer, fest og farver. Den fik ikke for lidt... Jeg blev voldsomt forkælet ikke mindst af hotelejeren Helena Malm, der købte Kappa og Marco Polo bluser til mig. Jeg fik bolcher i sjove dåser og en ankelkæde i guld. Der var ikke mange små blonde piger ved Gardasøen dengang. Jeg følte mig virkelig priviligeret. Jeg følte mig allerede dengang virkelig hjemme i Italien.
Helena´s mand Germano viste mig rundt i området bag hotellet og jeg så en levende slange for første gang.
Idag lever han desværre ikke. Men hans ånd er overalt omkring søen hvor han virkelig fik sat sine spor. I 2001 blev der oprettet en fond til fordel for fattige børn i Afrika. Alt det kan man læse meget mere om på www.fondazionechincherini.it

En lille historie om mig og mit Italien...

Jeg kan takke mine forældre for at have givet mig mit store kendskab til Italien. I starten af 70´erne rejste min mor til Gardasøen for at arbejde i rejsebranchen for det daværende charterselskab Tjæreborg rejser. Hun boede og arbejdede på et af Germano og Helena Chincherini´s luksuriøse hoteller, Hotel Cristina i byen Limone. Min far fulgte efter med kortere og længere besøg. I efteråret 74 blev min mor gravid og rejste tilbage til Danmark i sommeren 75 hvor jeg kom til verden...

En sand klassiker... Fiat 500. Fotograferet på en gade i Verona.


Foto ; Astrid Fauerby

onsdag den 12. oktober 2011

En helt ny verden...

Kære læsere.
Dette univers er en helt ny verden for mig. Håber I vil have lidt tålmodighed med mig. Jeg lover at der i den nærmeste fremtid kommer rigtig mange indlæg om Italien, særligt fra Gardasøen. Glæder mig til at dele mine oplevelser med dig...

Lago di Garda sommer 2011.

Så skete det ...

En blog om Italien for alle der elsker Italien lige som jeg !!