Mine første erindringer om Italien står klart allerede fra jeg var omkring 4 år gammel. Vi boede og var en del af Hotel Cristina, hvor min mor arbejdede og det var et sandt Paradis ! Hotel Cristina ligger på en stejl bjergskråning over Gardasøen og Limone by. Der var swimmingpools på flere terrasser, bananpalmer, blomster i alle farver og en isbar hvor jeg spiste is hver dag ! Store glas med kold kakaomælk og vanilieis, sugerør, paraplyer, fest og farver. Den fik ikke for lidt... Jeg blev voldsomt forkælet ikke mindst af hotelejeren Helena Malm, der købte Kappa og Marco Polo bluser til mig. Jeg fik bolcher i sjove dåser og en ankelkæde i guld. Der var ikke mange små blonde piger ved Gardasøen dengang. Jeg følte mig virkelig priviligeret. Jeg følte mig allerede dengang virkelig hjemme i Italien.
Helena´s mand Germano viste mig rundt i området bag hotellet og jeg så en levende slange for første gang.
Idag lever han desværre ikke. Men hans ånd er overalt omkring søen hvor han virkelig fik sat sine spor. I 2001 blev der oprettet en fond til fordel for fattige børn i Afrika. Alt det kan man læse meget mere om på www.fondazionechincherini.it
Ingen kommentarer:
Send en kommentar